I badeland kan børnene lege og plaske med mor eller far uden konkurrence fra avisen, opvasken eller andre gøremål.
De små børn leger i et lavvandet område med bl.a. klovn og rutsjebane.
Større børn hopper i det brusende bølgebassin, eller prøver kræfter i modstrømskanalen, hvis de ikke lige suser ned af den store rutsjebane.
Efter et par timer i badeland, falder der en dejlig ro over familien.
Tag hele familien med en tur i Svømmestadion Danmark – det bliver de aldrig trætte af.
En svømmetur i modstrømskanalen giver god motion og godt humør.
Få et indtryk af naturens overraskende store kræfter når strømmen sætter ind.
I den bagerste ende af konkurrencebassinet er udspringsområdet placeret. Her kan du træne det allerførste hovedspring fra kanten, eller udfordre dig selv fra 1- og 3-meter vipperne samt det 5 meter høje springtårn.
Næsten frygtindgydende er springtårnet, der med sine 5 meters højde er en overvindelse for de fleste. Turen op kræver vilje, men bagefter er det "besværet" værd.
Er du en rigtig vandhund så har vi en masse sjove ting til dig og din familie og venner.
Lav ræs på rutsjebanen og se hvem der kan få den hurtigste tid, boltre jer i bølgerne og svøm mod strømmen i kanalen.
De helt små kan hygge sig i det lave vand med en lille rutsjebane og lege med legesager.
Til de modige er der 1 og 3 meter vipper og vores højre udspringstårn på hele 5 meter i konkurrencebassinet. Læs mere her om hvornår de er åbne.
Trænger sulten eller tørsten sig på har vi cafeudsalg med noget til både store og små, en is er jo aldrig at gå glat af i Svømmestadion Danmark.